Før jeg begyndte at arbejde med vin, arbejdede jeg intensivt med træ. Jeg har haft en kæmpe træfascination som fyldte mit liv i syv år! Da jeg startede med at gå på loppemarkeder var træ helt sikkert noget jeg kiggede meget efter. Jeg synes at noget gammelt træ kan fås i meget bedre versioner end kvaliteten af nye træmøbler.

Et eksempel er den her kasse som jeg har bygget. Den er lavet af ægte riopalisander, der er det her sjældne træ fra Brasilien og Sydamerika – jeg tror også der er nogle typer i Asien. Det der er særligt ved riopalisander er at den vokser i regnskov. Det betyder at den vokser uafbrudt, modsat alle mulige andre træer der kun vokser om sommeren. I dag er riopalisander ulovligt at fælde, på grund af skovrydning. Der er generelt meget træ som ikke længere et tilgængeligt på grund af vores overforbrug og behandling af skove.

Historien om kassen er at jeg på mit gamle snedkeri fandt et meget sjældent stykke riopalisander fra 1930erne. Fra et dansk møbelsnedkerperspektiv er det det allermest gourmettræ på grund af hårdheden og duften. Når man arbejder i det dufter det fuldstændig fantastisk i hele værkstedet. Jeg har ikke fundet det på et loppemarked, men det er meget gammelt. 

Når riopalisander bliver gammelt, så bliver det nærmest sort. Det er et levende møbel og vil udvikle sig. Da jeg lavede kassen i sin tid var riopalisanderen nærmest rød (se billede). Træet oxiderer. 

Nu kigger jeg ikke så meget på træ længere, men meget ler og keramik.